Tid og sted: tors 4. april 2019 kl. 20:00, Holstebro Musikskole, Bisgårdmark 16, Holstebro

KØB BILLETTER

Nordkraft Big Band drager igen ud i landet sammen med den legendariske, amerikanske bigbandleder og jazzbassist John Clayton.

Aalborg, Skagen, Hjørring, Taastrup og Randers har allerede oplevet det høje musikalske niveau og store intensitet, når John Clayton står foran Nordkraft Big Band! Vi lover endnu engang et brag af en koncert, med en af de største nulevende jazzmusikere på den internationale bigband-scene, i selskab med et af Jyllands førende bigbands.
Repertoiret vil hovedsaligt bestå af Claytons egne bigband-arrangementer, der trækker på hans tid i Count Basies bigband, samt med tydelig inspiration til Duke Ellingtons og Thad Jones legendariske farver og lydbilleder. Det hele krydres med interessante indslag på kontrabassen fra mesteren selv.

JOHN CLAYTON
Clayton er tilknyttet Nordkraft Big Band som kunstnerisk leder i 2018 og 2019.
Han er blandt andet meget kendt fra sit mangeårige samarbejde med den canadiske pianist og sanger Diana Krall, men med en Grammy på hylden, og yderligere otte nomineringer, kæmper mange andre store artister også om en plads i hans tætpakkede kalender.
Udover rollen som bassist, er Clayton også leder af et de bedste bigbands i USA, The Clayton-Hamilton Jazz Orchestra.
Clayton har arbejdet sammen med Diana Krall, Oscar Peterson Trio, Paul McCartney, Regina Carter, Dee Dee Bridgewater, The Count Basie Orchestra, Queen Latifah, Charles Aznavour, Whitney Houston, Milt Jackson, Monty Alexander og mange andre.

NORDKRAFT BIG BAND
Er Aalborg og Nordjyllands eget rytmiske ensemble, med rødder i den amerikanske bigband-tradition. Bigbandet har gennem de sidste par år markeret sig som et af Jyllands førende bigbands og har blandt andet arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Szhirley, Martin Brygmann, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko og Dorthe Gerlach.

 

Koncerten er støttet af Aalborg Kommune, Statens Kunstfond og Spar Nord Fonden.