Tid og sted: man 4. april 2022 kl. 19:30, Studenterhuset, Aalborg, Gammeltorv 10, Aalborg

 

KØB BILLETTER
Entré kr. 50,00
Fri adgang for studerende/unge u. 16 år

 

Nordkraft Big Band spiller denne aften musik af bigbandets egen trompetist Thomas Fryland.

Thomas er uden tvivl en af landets bedste og mest interessante trompetister og efter at have spillet bigbandmusik i 20 år – og have arbejdet sammen med nogle af klodens mest celebrerede bigbandkomponister og -arrangører, både som solist og ensemblemusiker – debuterer Thomas Fryland ved denne koncert selv som bigband-arrangør og -komponist i et repertoire bestående af helt ny musik, skrevet til musikerne i Nordkraft Big Band.
Musikken spænder vidt og præsenterer, udover Thomas Fryland som gennemgående solist, hele orkestret og dets mange fremragende solister i fuld udstrækning.

Medvirkende: Nordkraft Big Band feat. Thomas Fryland.

 

OM THOMAS FRYLAND
Thomas Fryland er 52 år gammel, trompetist og jazz underviser. Han er fast medlem af Nordkraft Big Band og har gennem årene arbejdet sammen med en lang række musikere, heriblandt: Phil Woods, Benny Golson, John Ruocco, Lee Konitz, Pat Metheny, Maria Schneider, Rand Brecker, Tim Hagans, Frans Elsen, Eric Alexander, Jim McNeely, Renee Rosnes, Rob Van Bavel, Ferdinand Povel, Sam Yahel, Udo van Boven, Eric Doelmans, Kenny Werner, Dave Hazeltine, Jerry Bergonzi, Adam Nussbaum, Simon Rigter, Ack van Rooijen, Rik van der Berg, Kenny Drew, Bob Mintzer, Pat Metheny, Mike Stern, Fay Claassen, Rigmor Gustafsson, Jacob Karlzon, Eliane Elias, Dick Oatts, Graham Collier, Tim Hagans, Randy Brecker, Duke Jordan, Jim McNeely, Martial Solal, Toots Thielemans, Ivan Lins, Sanne Salomonsen, TV2, Søs Fenger, Minh Doky, Niels Henning Ørsted Pedersen, Johnny Reimar, Lars Jansson m.fl.

 

Koncerten er en del af Nordkraft Big Bands projekt “Big Band Nights”, hvor vi sætter fokus på at præsentere jazz- og bigbandmusik for især unge mennesker og på sigt, opbygge og sikre et publikum for genren i fremtiden.
Koncerten er støttet af Statens Kunstfond og Aalborg Kommune.