Tid og sted: fre 3. november 2023 kl. 20:00, Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus

 

KØB BILLETTER

 

Der er lagt op til det helt store show, når Allan Olsen sammen med hele 17 musikere fra Nordkraft Big Band kaster sig ud i swingende fortolkninger af nestorens bedste og mest velkendte sange. Glæd dig til en unik koncertoplevelse med Olsen-klassikere tilsat et ordentligt skud messingblæs, swingrock og big band for fuld styrke.

Konstellationen ’Allan Olsen med Nordkraft Big Band’ blev allerede tryk-prøvet forgangne sommer i forbindelse med Tall Ship Race i Aalborg foran op mod 10.000 begejstrede publikummer. Og fra sidste taktslag var det et ønske hos Allan Olsen og Nordkraft Big Band at gentage seancen andre steder i landet – et ønske, der altså nu går i opfyldelse.

Derfor kan du i november eksklusivt overvære ”Op til Alaska”, ”Vi lå i Herning”, ”Guernica” og mange andre Olsen-klassikere tilsat et ordentligt skud messingblæs, swingrock og naturligvis forrest på scenen, Allan Olsen selv.

Udover Olsens repertoire, udsat for Nordkraft Big Band i fuld styrke, vil aftenens hovedperson divertere solo med flere af sine fine sange. Og sidst men ikke mindst er der lagt op til et par fortolkninger af favoritter fra sangskriverens egen pladesamling.

Gennem mere end 4 årtier har Allan Olsen bevæget sig gennem stort set alle genrer, fra akustiske soloballader til hård bandrock. De seneste år har han udover albums udgivet 2 bøger og optrådt intensivt fortrinsvis som solist.