Om aftenen den 12. december 2013 sang over 400 børn fra 3., 4. og 5. klasserne fra Sønderholm og Frejlev Skole sammen med Nordkraft Big Band i Frejlev Hallen for mere en 800 publikummer.

Til anledningen blev der skrevet seks helt nye børnesange, af de prisbelønnede musikere, Martin Granum og Helle Henning. De er begge vindere af ”Året Danske Børnesang” i henholdsvis 2006 og 2009. Denne gang var de gået sammen om, at skrive melodier og tekster. Musikken blev arrangeret til bigband og børnekor, af nogle af de bedste arrangører i og uden for landet, nemlig John Kristensen, Martin Nygård Jørgensen og Lars Beijbom.

Koncerten blev ledet af Martin Granum.

Reaktion på koncerten

Den 12/12/2013 kl. 22.33 skrev Michael Harbo:

Kære Nordkraft Big Band,

Hermed en spontan hilsen fra en glad far fra Frejlev.
Min datter sagde stolt på vej hjem – “Jeg var med i den fedeste koncert der nogensinde vil blive holdt i Frejlev far – og jeg hørte den ikke bare – jeg var MED. Faktisk var jeg forsanger, for jeg stod forrest” – “og ham dem fede trommeslager han High Fivede mig lige i pausen, far!”Og hun havde ret! Tak for en kæmpe oplevelse og for at I gider bruge en aften af Jeres liv på at give os og vores børn en fornemmelse af hvad der kan komme ud af at gøre sig umage.

Jeg er bestemt ikke Big Band typen – er hverken til jazz eller swing, men jeg er til kvalitet og dygtigt håndværk – og derfor var det en stor oplevelse at blive blæst bagover af Jer her til aften. Der var en klar fornemmelse af “perler for svin” og vi blev helt klart også taget taget på sengen i salen  – jeg tror heller ikke at I nåede at opdage at vi faktisk til sidst stod op og klappede nede bagved inden Vibber afbrød os ;-)

Uden nu på nogen måde at nedgøre skolekoncerter generelt – så var det ved Gud dejligt at være oprigtigt begejstret for oplevelsen (og ikke kun pligtskyldigt klappe af sognebørnenes anstrengelser uanset udfaldet).
Og børnene er ikke dumme – de ved godt at idag lød det rigtigt godt – ikke bare skole-godt.
1000 tak for at I gav dem den oplevelse.

PS: Jeg er en stor Robben Ford fan og det er selvfølgelig let sagt nu – men jeg sad og tænkte at den guitarlyd/stil var meget tæt op ad mr. Fords – INDEN jeg læste at I har haft en Tour med ham. 
Og det er en stor kadeau i min bog.

Med taknemlig hilsen til hele bandet

Michael Harbo

Foto: Anna Markmann

Ved koncerten fik Nordkraft Big Band overdraget en check på kr. 25.000,- af Sydbank Fonden til brug ved indkøb af nodestativer og nodelamper.

En reaktion

Skriv et svar