Close

Nordjysk Talent Bigband

Talentbigbandet er for dig mellem 15 og 25 år, som spiller enten trompet, trækbasun, saxofon, guitar, klaver, bas eller trommer på et øvet niveau. Du skal kunne læse noder og have lyst til at udvikle din musikalske evner i fællesskab med andre dygtige musikere fra hele Nordjylland.

VI TILBYDER

  • Gratis undervisning fire weekender om året
  • Undervisning med professionelle musikere fra Nordkraft Big Band
  • Et musikalsk og fagligt fællesskab med andre unge musikere
  • Mulighed for stor musikalsk og personlig udvikling
  • Koncerter i samarbejde med bl.a. Nordkraft Big Band

TILMELDING/OPTAGELSE TIL SÆSON 2021/2022

For at blive optaget i talentbigbandet, skal du først udfylde og indsende dette word-dokument (klik her for at downloade) til Jonas Scheffler på mail: ntb@nordkraftbigband.dk senest 1. august 2021.
Hvis du har mulighed for det, må du meget gerne vedhæfte et lille videoklip, hvor du spiller på dit instrument. (OBS: Hvis filen er for stor kan du sende et link til filen, efter den er uploadet til fx. Dropbox eller lignede).

Vi gennemgår alle tilmeldingerne og udvælger de musikere, der skal være med i talentbigbandet i denne sæson. Alle får besked på om de er optaget eller på venteliste cirka en måned efter fristen for indsendelse af tilmeldingen.

Nordjysk Talent Bigband er støttet af Norlys Vækstpulje, Region Nordjylland, Kulturskoler i Nordjylland (KIN) og Nordkraft Big Band.