Søndag den 29. maj spillede Nordkraft Big Band en familiekoncert med Sigurd Barrett i Musikkens Hus. Tæt på 600 publikummer var dukket op til denne sjove og skønne koncert, med en yderst veloplagt Sigurd i selskab med Bjørnen Bjørn. Der var både fællessang og Bjørnegymnastik for alle, og undervejs var der også plads til at Nordkraft Big Band sammen med Sigurd kunne spille nogle af de gode gamle bigband-klassikere som I’ve Got You Under My Skin og New York New York.

En helt igennem fremragende familiekoncert der gav både børn og voksne et smil på læben!