Tre verdensstjerner gæster Nordjylland

I løbet af efteråret 2016 og foråret 2017 får Nordkraft Big Band besøg af intet mindre end tre af de største musikere på den internationale jazz- og bluesscene.
Bluesguitaristen Robben Ford gæster NBB til november, bassisten John Clayton kommer til april og den legendariske saxofonist Bob Mintzer gæster bigbandet til maj.

 

ROBBEN FORD  //  3.-5. november 2016ROBBEN-FORD-1-by-Piper-Ferguson-HR_
Robben gæstede i 2013 Nordkraft Big Band på en lille DK-turne med fem succesfulde koncerter. Allerede til november kommer han på besøg igen, og Musikkens Hus i Aalborg kan allerede melde koncerten udsolgt! Hvis du ikke nåede at få billet til koncerten i Aalborg, så spiller vi blandt andet i Randers og Frederikshavn. Se mere her

 

JOHN CLAYTON  //  7.+8. april 2017jc-blk-n-wht-close-up-w-bass-300dpi-8x12
Det er første gang Nordkraft Big Band skal arbejde sammen med den amerikansk jazzbassist, komponist, arrangør og dirigent.
John er en meget aktiv og travl musiker der både spiller, underviser og leder et af verdens bedste bigbands, The Clayton-Hamilton Jazz Orchestra. Med en Grammy på hylden og yderligere otte nomineringer, kæmper artister som Diana Krall, Paul McCartney, Regina Carter, Dee Dee Bridgewater, Gladys Knight, Queen Latifah og Charles Aznavour om en plads i hans tætpakkede kalender.
I starten af april 2017 gæster han Nordkraft Big Band, til en uges projekt med særligt fokus på bigbandets udvikling, som ender ud i to koncerter.

 

BOB MINTZER  //  18.+19. maj 2017web_bm-c-promo
Der er her tale om et nyt samarbejde med en af de største nulevende saxofonister.
Mintzer er kendt som musikeren, komponisten og arrangøren der har et enormt cv. I 1970’erne spillede Mintzer med Buddy Rich’s Bigband, hvor han også skrev og arrangerede numre for bandet. I 1980’erne spillede han i Jaco Pastorius’ bigband Word of Mouth, samt Pastorius’ kvintet med trommeslageren Peter Erskine og trompetisten Randy Brecker. Han er samtidig en fast del af fusionsgruppen Yellow Jackets.
I 1985 dannede han sit eget bigband, som indspillede en række interessante plader op gennem 80’erne til i dag, med en stjernebesætning håndplukket af Mintzer selv. Dette bigband blev en innovativ og nyskabende force i bigbandmusikken, og mange af Mintzers numre og arrangementer hører til “standardskolen” i bigbandmusik i dag – og spilles verden over.
Til maj 2017 kommer han på besøg i Nordkraft Big Band, og vi spiller to til tre koncerter med ham som dirigent og solist.