Release koncert

Tid og sted: man 1. oktober 2018 kl. 19:30, Kedelhallen, Nordkraft, Kjellerups Torv, Aalborg

Gratis entré!

Nordkraft Big Band udgiver CD med den amerikanske saxofonist Bob Mintzer.

I maj 2017 indspillede Nordkraft Big Band og den amerikanske saxofonist Bob Mintzer en live koncert i Musikkens Hus i Aalborg. Nu er materialet blevet bearbejdet, der er blevet lavet et fint cover og mandag 1. oktober er vi klar til at udgive indspilningen – både som CD og på bl.a. Spotify og iTunes.

Det vil vi gerne fejre sammen med en masse musikglade mennesker (jer!) og samtidig give noget tilbage til Aalborg, som tak for den støtte og opbakning, vi har fået gennem årene. Derfor inviterer vi til release-party i Kedelhallen i Nordkraft og der er fri entré for alle!

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer, høre en lille koncert med Nordkraft Big Band og naturligvis købe den nye CD.

Medvirkende: Nordkraft Big Band

Nordkraft Big Band er i 2018 støttet af Statens Kunstfond, Aalborg Kommune, Spar Nord Fonden, Gudrun & Palle Mørchs Mindefond og Oticon Fonden.