Tid og sted: man 6. maj 2019 kl. 19:30, Studenterhuset, Aalborg, Gammeltorv 10, Aalborg

(Dørene åbner kl.19.00)

Køb billetter

Vi åbner igen i maj dørene til en koncert, hvor den allerbedste bigbandmusik bliver præsenteret på bedste vis af Nordkraft Big Band, under ledelse af Huw Thomas.

Vi har dykket ned i vores efterhånden store nodearkiv og fundet en masse lækkerier, som vi vil præsentere for jer denne aften. Det bliver en perlerække af de bedste bigband-klassikere fra 40’erne til i dag. Der er musik for enhver smag, både den erfarne lytter og nybegynderen.

Denne aften præsenterer Nordkraft Big Band solister fra egne rækker. Alle kan regne med en aften fuld af swing og gode melodier – hygge og god stemning i Studenterhusets rammer.
Vi glæder os til at se Dig!

Medvirkende: Nordkraft Big Band & Huw Thomas (dirigent).

Koncerten er støttet af Gudrun og Palle Mørchs Mindefond og Oticon Fonden. Nordkraft Big Band er støttet af Aalborg Kommune og Statens Kunstfond.

 

BILLETPRISER
Voksne: kr. 50,00
Under 16 år/Studerende: Fri éntre