• Bob Mintzer

    Saxofonist og bigbandleder

  • Mintzer er kendt som musikeren, komponisten og arrangøren med et helt enormt cv. Derudover har han været med til at forny og udvikle bigbandmusikkens lyd.
    I 1970’erne spillede Mintzer med Buddy Rich’s Bigband, hvor han også skrev og arrangerede numre for bandet. I 1980’erne spillede han i Jaco Pastorius’ bigband Word of Mouth, samt Pastorius’ kvintet med trommeslageren Peter Erskine og trompetisten Randy Brecker. Han er samtidig en fast del af fusionsgruppen Yellow Jackets. I 1985 dannede han sit eget bigband, som indspillede en række interessante plader op gennem 80’erne til i dag, med en stjernebesætning håndplukket af Mintzer selv. Dette bigband blev en innovativ og nyskabende force i bigbandmusikken, og mange af Mintzers numre og arrangementer hører til “standardskolen” i bigbandmusik i dag – og spilles verden over.www.bobmintzer.com
  • Robben Ford

    Bluesguitarist og sanger

  • Robben Ford er en af tidens bedste guitarister. Han er bedst kendt som en fremragende bluesmusiker der trækker autentisk på hele den amerikanske musiktradition, men han ejer samtidig en eksemplarisk evne til at tilpasse sig en stor vifte af andre musikalske genre. Fem gange er Robben Ford nomineret til en amerikansk Grammy, og han har spillet med et hav af artister, som Joni Mitchell, Miles Davis, Bob Dylan, John Scofield og mange andre. Robben Ford udgav i februar sit 19. album i eget navn, ”Bringing It All Back Home”, som har modtaget store roser.

    Robben Ford turen 2013 er en yderligere manifestation af Nordkraft Big Band, som et seriøst forehavende.

    www.robbenford.com 

  • Robben Ford (foto: George B. Wells) Close-up

  • Margrethe Grarup

    Vokal

  • Margrete Grarup har de sidste 25 år sunget i ind- og udland i div. koncertsammenhænge og inden for mange forskellige genrer. De sidste mange år hovedsageligt med blues, gospel og jazz som omdrejningspunkt.Hun har gennem årene optrådt med et hav af forskellige musikere bl.a. Mads Vinding, Carsten Dahl, Povl Dissing, Niels Jørgen Steen, Nordkraft Big Band, Georgie Fame, Mud Morganfield (Muddy Waters’ søn), Palle Hjorth, Phil Parnell, Denny Ilett, Ronni Busack Boysen, Tim Lothar, Marc Bernstein, Michael Bladt, Hans Ulrik, Rune Harder Olesen, Fini Høstrup, Aalborg Symfoniorkester,  Jakob Mygind, Niels Ole Sørensen, Uffe Steen og mange flere.

    Margrete er Solistuddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium med diplomeksamen i rytmisk sang samt pædagogisk og stemmeteoretisk eksamen.

    Margrete er studieadjunkt i rytmisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium.og har gennem nogle år været vocal-coach ved Aalborg Teater og i diverse andre sammenhænge.

  • Veronica Mortensen

    Vokal

  • Veronica er en af Danmarks absolut bedste! Med sin charmerende, ukrukkede tilgang til et iørefaldende jazzrepertoire, har Veronica Mortensen i dag placeret sig som en af landets mest interessante sangerinder. Stemmen er uanstrengt, varm og afslappet, og hun besidder en nærhed i foredraget der er enestående.
    Siden udgivelsen af Veronica Mortensens anmelderroste debutalbum “Pieces In A Puzzle” fra 2003, er det blevet til en lang række koncerter i både ind- og udland. Hun har udgivet 4 cd’er i eget navn og er netop nu aktuel med albummet ‘Catching Waves’, der udkom i marts 2013. Kort efter modtog hun en fin anerkendelse for hendes melodiske kompositioner i form af et hæderslegat fra komponistforeningen Danske Populær Autorer (DPA). Et af numrene fra albummet har desuden været det mest spillede på DR’s radiokanal, P8 Jazz, der stadig spiller hendes musik flittigt.

  • Mike Andersen

    Vokal, guitar

  • Fra Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues og soulscene med albummet “My Love For The Blues” i 2002, har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembruds-album “Echoes” fra 2010. Albummet modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot 10. plads af P4′s lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.

  • Mike_Andersen_presse_hires

  • Cahit Ece

    Darbuka, kaval oa. perc.

  • Cahit er født og opvokset i Kurdistan, i byen Wan – et område hvor forskellige kulturer såsom kurdisk, armensk og den aserbajdsjanske mødes.Da han var 10 år gammel besluttede han at følge i sine forældres fodspor og begyndte at spille duduk (armensk fløjte) og kaval (aserbajdsjansk fløjte) – men han besidder også andre instrumenter som f.eks. darbuka (arabisk tromme) og andre percussioninstrumenter.
    I 1996 blev han optaget på musikkonservatoriet i Istanbul, hvor han arbejdede med en række kendte musikere. Det musikalske arbejde blev hovedsageligt koncentreret om Anatolien og Balkan musikken.
    Cahit har derudover udgivet to egne plader, i 2002 og 2009, og kan desuden høres på en lang række andre cd-produktioner.
    Hans musikalske passion har gjort ham efterspurgt mange steder i verden, og det er derfor med stolthed at Nordkraft Big Band kan tilføje Cahit Ece til listen over solister.

  • Cahit-Ece-2

  • Szhirley

    Vokal

  • Szhirley er dansk sanger og skuespiller. Hun medvirkede i musicalopsætningen af Den Eneste Ene og West Side Story. I 2008 udkom hendes album Hjerter Dame med sange som “Glor på vinduer” og “Gammel Kongevej”, som begge solgte platin. Derudover har Szhirley bl.a. medvirket i Vild Med Dans og Toppen Af Poppen.